Info

Electric Guitars er et klassisk rockband, der står bag masser af hits. Bandet blev dannet tilbage i 2012 og består af de to elguitarister Søren Andersen og Mike Vandborg. Derudover består bandet af bassisten Peter Kjøbsted og trommeslageren Morten Hellborn. Inden bandet blev dannet, spillede Søren Andersen og Mike Vandborg hver især i andre bands, men der er ingen tvivl om at bandets dannelse må være en af de bedste ting, der er sket for dansk rockhistorie. Bandets guitarister er blandt de dygtigste inden for rock, hvorfor de har opnået kæmpe succes, særligt herhjemme i Danmark, men også på den internationale scene.

Ved Electric Guitars første koncert oplevede bandet så stor opbakning, at dette førte til deres første single. Bandets første album ”Electric Guitars” udkom den 9. september 2013 og indeholder 12 tracks. På track nummer 12 ”Hero Of Mine”, der varer lige knap 10 minutter, medvirker flere af de største legender, der har spillet guitar i dansk historie. Blandt disse finder vi Tim Christensen, Billy Cross, Uffe Steen og Mikkel Nordsø, der hver især spiller én solo i løbet af nummeret. Electric Guitars har flere gange været omtalt på dansk tv i nyheder grundet den store opmærksom, deres band har vakt fans og anmeldere verden over. Denne omtale har Electric Guitars særligt opnået i forbindelse med deres udgivelse af det første album og i forbindelse med deres første store turné, der fandt sted fra februar til april 2014 i Danmark. Kort tid efter deres turne begyndte Electric Guitars at arbejde på deres andet album. Bandets andet album ”String Fever” udkom den 2. februar 2014, hvorefter bandet tog på turne for anden gang; denne gang i februar, april og maj samme år.