Om bandet

Electric Guitars består af guitaristerne Søren Andersen og Mika Vandborg samt bassisten Peter Kjøbsted og trommeslageren Morten Hellborg. I det følgende afsnit kan du få meget mere information om de fire kunstnere.

Søren Andersen:

Søren Andersen er en dansk guitarist, producer og sangskriver fra København. Han arbejder som guitarist på turnéer for Glenn Hughes og Mike Tramp. Størstedelen af hans produktioner bliver lavet i Medley Studios, idet han er ejeren heraf. Han har tidligere spillet med blandt andre Marco Mendoza, Artilleri og Glenn Hughes. Endvidere beskriver Søren selv, at han altid spiller sine koncerter, som om det er de sidste, han får mulighed for at spiller. Som han selv nævner, ved man jo netop ikke, om det bliver den sidste koncert i livet. Musik er ifølge ham selv et vigtigt ankerpunkt i hans liv.

Mike Vandborg:

Mike Vandborg er kendt for at være en af de absolut bedste guitarister, vi har i Danmark. I løbet af hans tid som kunstner har han optrådt og turneret med nogle af de største musikere. Han har blandt andet spillet med Ida Corr, Justin Hawkins, Mads Langer og Gnags. Til trods for at Mike først begyndte at spille på guitar i en alder af ni år, går han i dag for at være blandt de mest erfarne musikere med mange stilarter. Udover at spille i bandet, producerer Mike musik til tv.

Peter Kjøbsted:

Peter Kjøbsted har spillet bas som professionel, siden han var i tyverne. Han har i løbet af sin musikalske karriere spillet på scenen sammen med mange af de helt store kunsterne; herunder Søs Fenger, Lars Hug og Poul Krebs. Yderligere er Peter producent af musik til tv, film og reklamer.

Morten Hellborn: Morten Hellborns talent på trommer blev allerede opdaget i en alder af fem år, hvor hans interesse for at spille på trommer blomstrede op. Han har således mere end 25 års erfaring som trommeslager, og i disse år har han særligt hentet inspiration fra The Beatles og The Doors. I løbet af sin karriere som trommeslager har Morten blandt andet spillet sammen med Dúné, Oliver Weers og Chris Norman.